Gå til hovedindhold

Det faglige

Undervisning og aktiviteter tilrettelægges med udgangspunkt i TEACCH og KRAP.

Indhold

    Det er pædagogiske og praktiske teorier, der fokuserer på den enkelte elevs muligheder for udvikling – med fokus på selvstændighed og handlemuligheder. 

    Vi arbejder målrettet med relationer mellem elev/elev og elev/voksen, børne/ungefællesskaber og inklusion ud fra individuelle skemaer, støttesystemer og samtaler. 

    Undervisningen er baseret på at fremme kommunikation og forståelse. Vi bruger visuelle virkemidler som billeder og tegninger af hverdagsting og opgaver, som eleverne skal udføre. Den faste dagsstruktur understøttes af visuelle værktøjer som piktogrammer, symboler og skriftlig information. 

    Forudsigelighed, overblik, tydelighed, mening og sammenhæng i dagligdagens gøremål giver eleverne den tryghed, der er afgørende for, at der kan ske en positiv udvikling og læring. 

    “Uddannelse hjælper en person til at lære at være det, han er i stand til at være”

    - Hesoid